Vælg den rigtige shampoo til din hårtype

Det kan være svært at finde den rigtige shampoo. For hvad skal du egentlig kigge efter - dit hår, din hovedbund eller begge dele?

En god hårplejerutine starter ved hovedbunden, og derfor er det vigtigt at vælge en shampoo, der passer til netop dens behov. En shampoo, der fungerer godt for en tør hovedbund, er ikke nødvendigvis det rette valg, hvis du oplever fedtet hovedbund, skæl eller begyndende hårtab.

Hos Hair Skinification har vi derfor inddelt vores shampooer efter forskellige behov, så det bliver nemmere at finde den rette pleje til dig.

Begyndende hårtab eller tyndt hår

Hvis du oplever, at håret føles tyndere end tidligere, at du fælder mere, eller at hårgrænsen begynder at ændre sig, kan det være en god idé at tænke hovedbunden ind i din hårplejerutine.

Her handler det om at vælge produkter, der renser hovedbunden skånsomt og skaber gode betingelser for både hovedbund og eksisterende hår.

Hårtab og tyndt hår kan have mange forskellige årsager, og der findes derfor ikke én løsning, der passer til alle. En målrettet og konsekvent hår- og hovedbundsrutine kan dog være et godt sted at starte.

Find shampoo til begyndende hårtab eller tyndt hår

Normal til let tør hovedbund

Oplever du generelt en hovedbund i balance, men som indimellem føles tør eller har brug for ekstra fugt, bør du vælge en mild og fugtgivende shampoo.

Her er målet at rense håret og hovedbunden uden at efterlade den tør eller stram.

Vores Hydration Shampoo er udviklet til normalt og let tørt hår og hovedbund og tilfører fugt, pleje og beskyttelse med blide, naturlige ingredienser. Den kan bruges dagligt og er et godt valg til dig, der ønsker en mild shampoo som fast del af din rutine.

Find shampoo til normal og let tør hovedbund

Skæl og sensitiv hovedbund

Kløe, irritation, skæl eller en hovedbund, der hurtigt reagerer på produkter, kan være tegn på, at din hovedbund har brug for ekstra skånsom pleje.

Her kan det være en fordel at holde hårplejerutinen enkel og vælge en shampoo, der renser nænsomt uden unødigt at belaste hovedbunden.

Det er samtidig vigtigt at huske, at skæl og tør hovedbund ikke nødvendigvis er det samme. Derfor bør du tage udgangspunkt i, hvordan din hovedbund føles og reagerer – ikke kun i de synlige tegn.

Find shampoo til skæl og sensitiv hovedbund

Fedtet hovedbund

Bliver håret hurtigt fedtet ved rødderne, selvom du lige har vasket det? Så kan din hovedbund have tendens til en højere produktion af talg.

Stylingprodukter, tørshampoo og andre produktrester kan samtidig ophobe sig i hovedbunden og få håret til at føles tungt og mindre friskt.

Her kan en mere dybdegående rens være relevant. Charcoal Cleanser indeholder aktive kulfibre og er udviklet til at rense hovedbunden i dybden og hjælpe med at fjerne ophobninger og overskydende fedt, samtidig med at formuleringen er mild.

Som supplement kan du bruge Hair Skin Peeling 1 gange om ugen. Den eksfolierer og renser hovedbunden i dybden og hjælper med at fjerne døde hudceller, overskydende talg og rester fra blandt andet tørshampoo og stylingprodukter. Sammen giver de hovedbunden en grundig rens og et godt udgangspunkt for din øvrige hårpleje.

Find shampoo til fedtet hovedbund

Lyt til din hovedbund

Den rigtige shampoo handler ikke nødvendigvis om at finde det produkt, der skummer mest, dufter mest eller efterlader håret blødest lige efter hårvask.

Det handler om at finde en shampoo, der passer til din hovedbund og dens aktuelle behov.

Og de behov kan ændre sig. Årstider, stylingvaner, hormoner og andre faktorer kan have betydning for, hvordan både hår og hovedbund føles. Den shampoo, der fungerede perfekt tidligere, er derfor ikke nødvendigvis den, din hovedbund har brug for i dag.

Er du i tvivl, kan du starte med at mærke efter: Føles hovedbunden tør og stram? Bliver den hurtigt fedtet? Oplever du kløe eller skæl? Eller er det ændringer i hårets tæthed, du har lagt mærke til?

Når du kender behovet, bliver det meget lettere at vælge den rigtige shampoo.

Find den rette pleje til din hovedbund