Og ja - det er da nemt... MEN MEN MEN..
Kombinationen med et aftenbad og en dejlig hårvask er bare så lækkert. Jeg har igennem mit liv som frisør mødt mange, der vasker hår om aftenen bla. for at spare tid om morgenen. Det er bare en super dårlig ide, for her starter de fleste hovedbundsproblemer og slid på dine længder - vel og mærket, at du ikke føntørrer dit hår, inden du siger godnat..
Det fugtige hår og varmen fra din hovedbund giver de bedste betingelser for de små mikroorganismer der lever på huden, og de råber " Party", når du putter dig under dynen. Her er den hyppigeste årsag til hovedbundsproblemer bla. kløe, svamp og hårtab og samtidig kan dit hår være fedtet om morgenen, selvom du jo har vasket det rent om aftenen. Dette skyldes ændring i talgkirtlerne, som opfører sig unormalt, da din PH-værdi i hovedbunden har ændret sig. Hvis du ydermere har en shampoo med for meget pleje i, ja så kan du på ingen måde undgå et fedtet look, når du vågner. Har du et rigtig tykt hår, så er dit hår stadig fugtigt, når du står op. Der er også mange piger, der sætter håret op i en knold, mens det er vådt og suser afsted i skole og job om morgenen. Hovedbunden er ofte stadig fugtig, når de kommer hjem om eftermiddagen. Det giver naturligvis også problemer på hovedbunden, som efter sådan en dag lugter ret sur. Så gør de fleste piger desværre det, at så vasker de håret igen om aftenen, fordi det lugter lidt og måske også er blevet fedtet i hovedbunden, og så er vi inde i møllen. Man får heller ikke den bedste styling om morgenen, da håret er blevet uglet, nulleret og med garanti har "pudehår" - så er det svært at få lagt / sat det ordentligt.
Dine længder på håret er desværre også udsat. Hårstrået svulmer op, når det er vådt, og skællagene har ikke lukket sig helt til, og her er chancen for knækkede spidser og slidt hår. Vi sover jo ikke bomstille om natten, men roder lidt rundt på puden og ovenpå håret. Nogle piger fletter håret for at skåne det, eller for at slippe for at ligge på det, sover på silkebetræk og det kan også være en mulighed, så længe håret IKKE er vådt.
Desværre kan det våde hår også være en bandit, når det gælder helbredsmæssige tilstande. Det kan forårsage hovedpine pga. den ændrede kropstemperatur i hovedbunden hvorvidt blodcirkulationer kan stige og øge spændingen i de små muskler. Ydermere kan det også udløse forkølelse og allergi, da immunforsvaret og forsvarsmekanismerne påvirkes af fugt og den ændrede temperatur.
SÅ GØR DIG SELV EN TJENESTE - OG SNUP SÅ DEN FØNTØRRER..
Har du nogen spørgsmål, så send mig endelig en besked.
De bedste hilsner fra
Anette